På denne side ligger information til årsmødet den 28. oktober 2020.
Følgende vedtægtsændringer foreslås, hver paragraf/stk. der er ændret skal behandles som seperate forslag.
§1 stk. 1 Foreningens navn er Bryrup Amatørteater.
Ændres til: §1 stk. 1 Foreningens navn er Bryrup Teater.
§1 stk. 2 Foreningen er stiftet 2. juni 1982 og er tilsluttet DAYS.
§1 stk. 3 Foreningen er hjemmehørende i “gamle Thems kommune”.
Ændres til: §1 stk. 3 Foreningen er hjemmehørende i Bryrup og omegn.
§2 Foreningens formål er at samle interesserede til aktivt teaterarbejde, som udøves på amatørbasis.
§3 stk. 1 Som medlem kan optages alle, der vil gå aktivt ind i foreningens arbejde.
§3 stk. 2 Årskontingentet størrelse for den følgende sæson fastsættes på årsmødet.
§4 Regnskabsåret går fra 1. september til 31. august.
§5 stk. 1 Foreningens øverste myndighed er årsmødet, der ordinært holdes hvert efterår, dog senest 31. oktober.
Ændres til: §5 stk. 1 Foreningens øverste myndighed er årsmødet, der ordinært holdes hvert efterår, dvs senest 30. november.
§5 stk. 2 Indkaldelse til årsmødet sker ved annoncering i ugeavisen 14 dage før årsmødet afholdes.
Ændres til: §5 stk. 2 Indkaldelse til årsmødet sker ved annoncering i oplagte medier, der er tilgængelige for borgerne i området. Dette skal ske senest 14 dage før årsmødet afholdes.
§5 stk. 3 Årsmødet har følgende dagsorden:
Ændres til: §5 stk. 3 Årsmødet har følgende dagsorden:
§5 stk. 3a Alle personvalg foregår ved skriftlig afstemning
§5 stk. 4 Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet må være formanden i hænde senest 3 dage før dets afholdelse.
Ændres til: §5 stk. 4 Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal være formanden i hænde senest 3 dage før dets afholdelse.
§5 stk. 5 Stemmeret har kun fremmødte medlemmer.
Ændres til: §5 stk. 5 Kun fremmødte medlemmer har stemmeret.
§5 stk. 6 Ekstraordinært årsmøde afholdes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne indgiver en motiveret skriftlig begæring herom. Den skriftlige indkaldelse skal indeholde omtalte motivering og fremsendes med ordinært varsel og senest 8 dage efter begæringens indgivelse.
§6 stk. 1 Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der skiftevis er på valg hvert andet år. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
§6 stk. 2 Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.
§6 stk. 3 Bestyrelsen kan blandt medlemmerne nedsætte udvalg til bestemte hverv. Alle udvalgsbeslutninger skal godkendes af bestyrelsen.
§7 Repetoiret varetages af bestyrelsen i samråd med et nedssat udvalg.
§8 stk. 1 Vedtægtsændringer kan kun foretages på ordinære årsmøder og kræver mindst 2/3 majoritet.
§8 stk. 2 Opløsning af foreningen kan finde sted, når den er vedtaget med 2/3 majoritet af 2 på hinanden følgende årsmøder, der afholdes med mindst 14 dages mellemrum.
§8 stk. 3 Såfremt foreningen opløses, stilles dens midler til rådighed for børne- og ungsdomsarbejdet i Bryrup.
Ændres til: §8 stk 3 Såfremt foreningen opløses, stilles dens økonomiske midler til rådighed for Bryrup borgerforening til kulturfremmende formål.